Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål om almas butikker, varer, holdninger og meget mere. Vi arbejder hele tiden på at forbedre os og følger nøje med i udviklingen inden for bl.a. klima og miljø. Har du yderligere spørgsmål, kan du sende en mail til os på alma@almamad.dk.
Hvorfor hedder I alma?
læs mere
Luk
alma er opkaldt efter grundlægger Alfred Josefsens bedstemor Alma, der var husmor i Thy i 1930’erne. Alma vidste, hvad hun og familien spiste, for de havde selv dyrket eller avlet det. Alting var økologisk. Den tanke har vi videreført, så den afspejles i vores varesortiment, der er sammensat ud fra principper som økologi, nærhed og sæson.
Hvad mener I med jeres slogan ”mere liv”?
læs mere
Luk
Vi tror på, at vi kan skabe ”mere liv” for vores kunder gennem vores kærlighed til ordentlige fødevarer. Vi ønsker at bidrage til at give dem et længere og sjovere liv ved at fremme fællesskabet, en ansvarlig madkultur og inspirere til bedre måltider. Samtidig vil vi også gerne medvirke til at skabe ”mere liv” for planeten ved at prioritere lokale, økologiske varer i sæson.
Hvor kommer almas butikker til at ligge?
læs mere
Luk
alma vil være at finde i Hovedstaden og Nordsjælland. Vi holder løbende øje og vurderer nye lokationer.
Hvad er jeres holdning til økologi?
læs mere
Luk
Økologi er en kerneværdi i almas sortiment. Vi elsker økologi, men vi ved også af erfaring, at det nogle gange kan være meget dyrt eller svært at skaffe. Vi vurderer derfor også andre faktorer som sæsonaktualitet, smag og pris.
Hvordan har I udvalgt jeres sortiment på frugt og grønt?
læs mere
Luk
Vores førsteprioritet er at fremme udbredelsen af dansk, økologisk frugt og grønt.
Når danske, økologiske varer ikke er tilgængelige i tilstrækkelig kvalitet eller mængde, vælger vi alternativer, der stadig lever op til vores kvalitetsprincipper, og som er produceret så tæt på Danmark som muligt.
Vi vælger kun konventionelle varer, hvis der ikke findes et økologisk alternativ af tilstrækkelig kvalitet eller rimelig pris. Vi vælger også kun konventionelle varer, hvis vi vurderer, at vores kunder har svært ved at gøre deres indkøb færdigt uden den pågældende vare.
almas kunder ønsker en variation i frugt og grønt, som vi gerne vil imødekomme. Europa har mange fantastiske varer, man ikke kan dyrke i Danmark. Vi supplerer derfor vores danske varer med varer fra Europa.
Oversøiske varer, som fx bananer, er fast inventar i mange danskeres frugtskål og dermed også noget, man kan finde i alma.
For varer med en europæisk sæson, fx avocado, mango og blåbær, vælger vi altid den europæiske frem for oversøiske variant, når det er muligt.
På sigt – og i takt med, at alma vokser sig stor og stærk – vil vi være med til at understøtte den lokale produktion og tilgang af økologisk frugt og grønt i Danmark.
Hvorfor har I plastikemballage på nogle af jeres frugter og grøntsager?
læs mere
Luk
Det kan nogle gange være nødvendigt at pakke varer i plastikemballage for at forlænge varens holdbarhed fra den produceres og til den når hjem til forbrugeren. På den måde får den en længere levetid og er mindre tilbøjelig til at blive kasseret og dermed blive til madspild.
Hvad er almas holdning til animalske produkter?
læs mere
Luk
Hos alma vil vi gerne inspirere til at vælge grønne alternativer, men vi vil samtidig lade det være op til vores kunder, om de vil spise animalske produkter. Vi ønsker at prioritere fjerkræ over fx svine- og oksekød og altid have dyrevelfærd i højsædet.
Hvordan vil I hindre ultraforarbejdede fødevarer i at fylde hos jeres kunder?
læs mere
Luk
De senere år er der kommet et øget fokus på ultraforarbejdede fødevarer, fordi de har vist sig at være dårlige for menneskers helbred. Det er et komplekst emne, som vi forsøger at navigere i på den bedste og mest oplyste måde.
Ultraforarbejdede fødevarer er et paraplybegreb, der dækker over alt fra slik, chips og sodavand til rugbrød, pølser og dressinger. I alma vil vi forsøge at mindske udbuddet af den førstnævnte kategori, men du vil stadig kunne købe de mere lødige varer som sidstnævnte, der ofte indgår i en helt almindelig kost.
Derudover vil vi fremme salget af ubehandlede eller minimalt forarbejdede fødevarer som frugt, grønt, bælgfrugter, gryn, æg og mælk og hermed støtte almas kunder i at lave et måltid fra bunden frem for at ty til fabriksproducerede færdigretter.
Hvorfor sælger I slik, chips og sodavand?
læs mere
Luk
Hos alma ønsker vi ikke at fremme salget og forbruget af slik, chips og sodavand. Derfor kommer vi heller ikke til at promovere disse varer til spotpriser eller udstille dem i stor stil forrest i butikken. I stedet kommer vi til at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af nydelsesvarer til en fair og måske høj pris. Der skal være plads til at nyde søde sager indimellem, men vi ønsker at inspirere til at vælge lidt, men godt. alma garanterer for kvaliteten, og så må vores kunder selv tage ansvaret for kvantiteten.
Hvad gør I for at minimere madspild?
læs mere
Luk
Vi arbejder aktivt på at minimere madspild ved at planlægge vores indkøb nøje, sælge varer i løssalg for at undgå overkøb og samarbejde med organisationer om donation af overskudsvarer. Derudover tilbyder vi ofte varer, der nærmer sig sidste salgsdato, til en reduceret pris.
For at minimere madspildet hos almas kunder sælger vi varer i løsvægt, så de ikke behøver at købe mere end det, de har brug for. Desuden inspirerer vi gennem vores opskrifter til, hvordan man kan bruge rester i sin madlavning og dermed får brugt op i stedet for at smide ud.
Hvordan minimerer I jeres transport af varer?
læs mere
Luk
Som udgangspunkt arbejder vi ud fra et nærhedsprincip, hvor vi prioriterer lokale varer over europæiske og oversøiske varer. Vi vil fx ikke sælge oversøisk vin.
Vi vil dog også gerne kunne tilbyde et rimelig bredt og stabilt udvalg af bl.a. frugt og grønt, så i perioder kan vi være nødt til at importere fra fjernere destinationer, når der ikke findes nærliggende alternativer af den ønskede kvalitet.
Hvad gør I for at påvirke klimaet og miljøet i en positiv retning?
læs mere
Luk
Ved at prioritere økologi, nærhed og sæson sætter vi en høj standard for, hvordan vi ønsker at påvirke klima og miljø i en positiv retning. Vi arbejder løbende med at gøre det endnu bedre på disse parametre. Derudover har vi i vores butikker fokus på et lavt energiforbrug samt at mindske mængden af madspild.
Hvem laver almas opskrifter?
læs mere
Luk
Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at spise mere grønt og efter sæsonen. Det vil vi bl.a. gøre ved at tilbyde nemme, overskuelige opskrifter, der har fokus på grønnere, sæsonbaseret madlavning. Opskrifterne er udviklet i samarbejde med nogle af de sejeste og mest innovative kokke og madbrands, så vi overfører noget af den gode smag fra restaurationsverdenen og sender den hjem i køkkenet hos vores kunder.
Opskrifterne vil være tilgængelige i almas butikker som opskriftskort, men vil også kunne findes på vores hjemmeside, og der vil blive tilføjet nye hver måned.
Hvordan er alma et fællesskab?
læs mere
Luk
Vi ønsker at skabe et fællesskab mellem alma, vores kunder og vores samarbejdspartnere. I vores nyhedsbrev deler vi løbende vores holdninger til fødevarer og madkultur, og i butikkerne vil almas medarbejdere møde kunderne med interesse og dialog. almas leverandører vil også hver dag tilbyde smagsprøver i butikken. Vi vil løbende afholde events, pop-ups og månedlige samtaler med udvalgte mad- og kulturpersonligheder.
Hvad gør alma for at fremme kunst og kultur?
læs mere
Luk
Ligesom mad er vigtigt for at skabe ”mere liv” ser vi kunst og kultur som en vigtig byggesten til et inspirerende og oplyst liv. Derfor prioriterer alma også at samarbejde med udvalgte kunstnere om bl.a. at udsmykke vores butikker.
Til butikken på Sylows Allé har kunstner John Kørner fremstillet maleriet ”Transporting Apples”, der er malet i 2025. Originalen måler 180 x 120 cm. Maleriet er affotograferet og trykt på folie, som er tilpasset ophæng i butikken bag kassen.
Hvad betyder ”almas udvalgte”?
læs mere
Luk
På nogle af vores varer vil du kunne se et klistermærke med teksten ”almas udvalgte”. Det betyder, at varerne er særligt udvalgt af vores indkøbere fra producenter, som vi kender og har tillid til. Ligesom vores øvrige produkter vil de leve op til vores varemanifest og vil typisk ikke kunne findes bredt i andre dagligvarekæder.
Kan man kun købe muleposer/net i alma?
læs mere
Luk
Når du handler i alma, er du meget velkommen til selv at medbringe dit net eller anden indkøbspose, men vi sælger også almas egne muleposer i to størrelser. Muleposerne er produceret i Indien af 100 % genbrugsbomuld med GRS-certificering. Nettene har et digitalt produktpas, hvor man kan læse mere om materiale, produktion og transport samt CO2-forbrug i disse faser. I henhold til producentens beregning er nettet en gevinst for miljøet henholdsvis den 81. gang (mellem størrelse) og 90. gang (stor størrelse) sammenlignet med en plastikbærepose. alma vil desuden også sælge papirsposer, men ikke plastikbæreposer.
Kommer man til at kunne købe almas varer online?
læs mere
Luk
I almas butikker mødeskunderne med interesse, rådgivning og service. Vi elsker dialog og relationer,og vores kunder giver os input til udvikling og forbedring. Det skal være rartat handle, og det skal være inspirerende i forhold til sundhed og sæson medudstillinger, tips og opskrifter. Den oplevelse mener vi ikke, at man fåronline, så derfor vil man ikke kunne købe almas produkter på internettet.
Kan man købe gavekort til alma?
læs mere
Luk
I øjeblikket er det desværre ikke muligt at købe et gavekort til alma.