Banh mi med svampe og lynsyltede gulerødder

Opskrift af Eva Hurtigkarl

Aftensmad
30 minutter

4 personer

Indkøbsliste
400 g portobellosvampe
3 fed hvidløg
2 spsk. neutral olie
3 spsk. hoisinsauce
2 baguettes
2 dl mayonnaise
2 spsk. sriracha
½ agurk
1 bundt koriander
1 rød chili
Lynsyltede gulerødder:
1 dl riseddike
2 dl vand
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
2 store gulerødder

Fremgangsmåde

  1. Lynsyltede gulerødder: Kog en lage af eddike, vand, sukker og salt. Skær gulerødderne i tynde strimler. Hæld lagen over gulerødderne i en skål.
  2. Rens svampene. Pil hvidløg. Skær begge dele i skiver. Steg svampene gyldne i olie. Tilsæt hvidløg. Sluk for blusset, og rør hoisinsauce i.
  3. Tænd ovnen på 180°. Lun baguettes i ovnen i 5 minutter. Bland mayonnaise og sriracha sammen til en chilimayo.
  4. Skær agurken i tynde skiver på langs. Pluk koriander, og skær chili i tynde, skrå skiver.
  5. Del hver baguette i to, og skær dem næsten igennem på langs. Smør med chilimayo, læg fyldet i, og servér straks.